Om mig

Om mig

Min baggrund

Jeg har været psykolog i 16 år. Jeg er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet i 2009. Jeg blev autoriseret af Psykolognævnet i 2011, og i august 2018 blev jeg af Dansk Psykolog Forening godkendt som specialist i sundhedspsykologi med børn/klinisk psykologi. I september 2018 startede jeg som privatpraktiserende psykolog i Herning.


Før jeg startede som selvstændig psykolog har jeg været offentligt ansat i 10 år. Jeg har været ansat på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Herning, hvor jeg også var tilknyttet det kommunale kriseteam, samt på Børneafdelingen på Regionshospitalet Viborg. Jeg har en 2-årig terapeutisk efteruddannelse i ACT (Acceptance and Commitment Therapy) hos actdanmark.dk. ACT er en nyere form for kognitiv adfærdsterapi, som har vist sig hjælpsom ift. mange forskellige typer problemstillinger bl.a. depression, angst og kroniske smerter. Derudover har jeg god erfaring med at anvende hypnoterapi bl.a. ved stress, angst, søvnproblemer og som hjælp til vaneændringer.


Jeg holder mig fagligt opdateret og har henover de seneste år været på kurser i søvnbehandling med hypnoterapi, værdiarbejde og traumebehandling inden for ACT, tilknytningsinformeret psykoterapi samt arbejdsrelateret stress.


Jeg har ved siden af mit terapeutiske arbejde været med til at designe et sæt værdikort, som passer perfekt til ACT-inspireret værdiarbejde, samt en taknemmelighedsdagbog. Kontakt mig, hvis du ønsker at høre mere eller bestille produkter.